5 DOVNE TIPS SOM GØR MALERARBEJDET NEMMERE!

Jeg hader at male, ikke nok med at det er kedeligt, så tager det altid en krig, fordi man også skal dække alt til. Jeg har derfor igennem mine maler projekter lært lidt tricks, som gør malerarbejdet meget hurtigere og nemmere! Dem vil jeg nu overlevere til jer, så I også kan blive hurtigere færdig og komme igang med at indrette i stedet 😉

Så her kommer mine 5 dovne tips til at få malerarbejdet overstået hurtigst muligt.

TIP 1:

Brug god maling, jeg ved godt det er fristende at vælge den billige maling, fordi det er træls, at bruge mange penge på maling. Men tro mig, jeg snakker af erfaring! Jeg har før valgt den billigste, fordi jeg tænkte, at der ikke kunne være så meget forskel på maling?! Men det var der, jeg fik en maling som skulle have 5 lag før den dækkede en råhvid væg og jeg kunne ikke engang vaske den over efterfølgende. Så mit ultimative tip er, lad være med at gå ned på kvaliteten, når det gælder maling. Du ender bare med at bruge oceaner af tid og det er kedeligt nok at male i forvejen

img_0937

TIP 2:

Vidste I at man kan få afdækningsplast og malertape i en?! Så kan man jo dække af på den halve tid. En fantastisk opfindelse! Det bruger jeg altid og det sparer mig for så meget tid.

img_0938

TIP 3:

Mal kanter med en spartel og en lille rulle, det går seriøst så hurtigt og bliver et perfekt resultat. Du er dermed fri for at sætte malertape op eller sidde med en lille pensel!

img_0928
img_0933

TIP 4:

Start altid med at male alle kanterne på væggen, det gør det nemt, at tage den store flade med en bred rulle bagefter og du slipper for afbrydelser. Man kan ligeså godt få det kedeligste overstået først.

img_0940

Tip 5:

Hvis du maler en enkelt væg en anden farve, så afgræns med malertape, ikke noget med at forsøge at lave en lige kant i hånden med en pensel. Det kommer til at tage længere tid og resultatet bliver ikke godt. (kun hvis du er professionel maler, men det regner jeg ikke med du er, siden du læser med her 😉 )

Når du har sæt malertape op, så “luk” tapen med din hvide vægmaling inden du maler din valgte farve. Så får du den lækreste lige kant.

img_1042

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *