
KØKKEN MAKEOVER
Inderholder affiliate links.
OKAAAY, jeg havde dette lille køkkenprojekt, som jeg lige ville fikse på et par dage, her er jeg så et par uger efter… Hold nu op, det var tidskrævende. Det startede med at jeg ville give vægge og lister en lille klat maling(fordi de var lilla? Hvem hulen maler lister og vægge svag lilla i et lille køkken?!) og inden jeg vidste af det, så var jeg både igang med at ligge nye fuger og friske låger op. Sådan noget sker bare altid for mig, jeg bliver så hurtigt revet med, haha. MEN.. jeg elsker resultatet og det har været blod, sved og timer foran youtube, for at lære diverse ting, VÆRD!
Vi bor i en rigtig gammel lejlighed, som bærer en del præg af gamle ufærdiggjorte projekter fra tidligere ejere. Her er køkkenet ingen undtagelse f.eks. var der en gammel radiator, lige når man trådte ud i køkkenet, som ikke engang er tilkoblet længere, men bare hænger og på ingen måde pynter. Så den har vi nu pillet ned og op kom 3 skabe, som skal bruges til opbevaring af ekstra mad produkter, kattemad osv. Det er super lækkert med ekstra opbevaring, det er en STOR mangelvare herhjemme.
De tidligere lejere har behandlet køkkenet ret hårdt, det er mig lidt uforstående hvordan man kan splitte ting af så meeeget! Men låger og skuffer er godt slidt ned. På skufferne er malingen begyndt at skalle af og på skabene mangler der flere steder noget at af hjørnerne og de er virkelig ridsede. Så HURRA for folie! Men hold nu op, det er altså egnet til at blive anvendt af mennesker med en tålmodighed udover det sædvandlige! (Hvilket ikke inkluderer mig). Lågerne var så ujævne, så det var altså lidt af et projekt, som jeg havde kastet ud i og som jeg fortryd adskillige gange undervejs! Jeg måtte tage lågerne over flere dage, for ikke at komme til at kaste en enkelt eller to ud af vinduet. Hvis du selv får lyst til at lege med folie, så har jeg lavet en guide her.
Jeg endte med at tilføje messinggreb til de mat sorte låger, en kontrast som jeg er helt pjattet med. Nicklas var godt nok noget skeptisk overfor ideen, men kan godt se det ser hammer godt ud nu, puhaaaa.
Men det står nu endeligt færdigt og jeg håber I synes, det er ligeså lækkert som jeg. Det er ihvertfald en billig måde at opgradere sit køkken på, når man bor til leje og samtidig er på et budget!
FØR BILLEDER:

Skufferne og kanten var i forvejen belagt med folie, som jeg havde lagt på, så det passede til lågerne, som sad i køkkenet, da vi flyttede ind. Billedet viser hvordan lågerne så ud inden jeg puttede det blanke folie på. Det er ikke et kønt syn!


EFTER BILLEDER:
Mat folie // Greb købt privat // Frugtskål fra Design Letters //
Køkkenrulleholder fra Sej // Melaminkop H fra Design Letters // Ferm Living urtepotteskjuler // Krydderier fra Nicholas Vahe // Lækkerier fra urtekram // Bakke fra NUR.
Skraldespand fra Vipp, som er et loppefund // Knager fra House Doctor // Viskestykker fra Design Letters // Ur fra Ukendt mærke, men købt i Salling // Vase fra Ferm Living.
Skærebrætter fra Muubs (udgået)// Opbevaringskrukker fra House Doctor
Opvaskesæt fra Zone // Karklude fra Klud
Da vi flyttede ind, så var køleskabet meget lille, sådan VIRKELIG lille, der kunne lige presses en agurk og to pakker pålæg ind! (ej okay, det er også lige overdrevet nok, men overdrivelse fremmer forståelsen, hihi). Da vi så fik et større køleskab, så kunne lågen ovenover ikke passe længere, så der har faktisk bare været åbent ind til skabet.. ikke særlig pænt eller indbydende. Men jeg fik lavet (eller Nicklas gjorde, mens jeg kiggede på, men alle ved, at der skal være en til at kigge på) en ny låge. Den blev også belagt med folie og fik et af de famøse messing greb.
Plantestander med urtepotterskjuler fra Ferm Living // Skammel er et loppefund.
Vi har egentlig meget plads på denne væg, men der kan ikke rigtig hænge noget i dybden pga køleskabet. Så det var altså liiidt af en udfordring at finde en hylde eller reol, som var smal nok. Efter langtids søgen faldt jeg over denne og synes den er så fin og simpel! Er helt forelsket i den. Den lille reol er blevet pyntet med friske krydderurter og mine små søde robotter, du kan finde opskriften på robotterne her.
Reol fra Delica Phi // Kaffedåse fået i gave // Robotter er en DIY, du kan finde opskriften her // Babyhoved er et markedsfund // Urtepotteskjuler fra Design Letters (udgået?) // Højtaler fra Kreafunk // Kalender fra Design Letters
Jeg ææælsker friske krydderurter, både lugten, udseendet og smagen af dem er FANTASTISKE! Det der med at holde dem, er så lidt en anden historie, så det gider vi ikke snakke mere om (grønne fingre kan jeg ikke prale med at have).

Her hang den gamle radiator før og er nu skiftet ud med 3 stk. LILLÅNGEN Ikea skabe. De er oprindeligt badeværelsesskabe, men de passede lige ind i det smalle hulrum mellem rørerene. Jeg valgte at lade være med at sætte de “badværelsesagtige greb” på, som fuldte med.

Lille Alba’musen har selvfølgelig også sin lille spisekrog herude i køkkenet. Jeg er ikke fan af de madskåle, som de sælger i dyrehandlere, så jeg måtte være lidt kreativt og fandt derfor på, at bruge Design Letters børneskåle til madskåle. De passer da perfekt ind i indretningen!
Skåle fra Design Letters // Dækkeserviet fra KG Design // Bogstaver fra Design Letters
Jeg håber, at I blev fik lidt inspiration fra min køkken makeover 🙂 Husk at kigge forbi bloggen søndag, hvor 2. DIY i advent kommer ind.
7 Comments
Pernille.
Hvor er kalenderen fra?
NadjaDaher
Design Letters 🙂 mvh Nadja
Emilie
Hvor mange ruller brugte du?
MY HOME MY PLAYGROUND
Hej Emilie 🙂
Det kan jeg desværre ikke huske.
Emilie
Hvor mange ruller brugte du.
.
tanja
Hvad er målene på din delica phi reol?
MY HOME MY PLAYGROUND
Hej det ved jeg desværre ikke, ejer den ikke længere 🙂