
IKEA HACK | Katteseng
Så byder jeg velkommen til endnu et IKEA HACK på bloggen 🙂 Denne gang IKEA HACK #11, du kan se alle de andre HACK’s i slutningen af indlægget, hvis du ikke har fået nok efter dette ene HACK 😉
I fredags fyldte Arne 1 år og til dem der ikke følger mig på instagram (og hvorfor gør du ikke det endnu 😉 følg med her ), så er Arne min Maine Coon kat. Han charmer alle både IRL og på de sociale medier. Og det store dyr på 6kg er nu 1 år gammel og er officielt ikke en lille killing længere. I den anledning er mit IKEA hack henvendt til kæledyr, så jer der ikke har kæledyr, scroll ned og bliv inspireret af de 10 andre HACK’s, som ikke er til små fluffy væsener 🙂
Jeg synes personligt at markedet for pæne kæledyrs senge er lidt snærvert, det er heldigvis blevet bedre de sidste par år. Derfor har jeg lavet min egen billige seng, som passer fint ind til det moderne hjem! 🙂
Du skal bruge:
Dröna kasse
Båtsfjord ben – 10cm
Stof
En lille plade, som passer til kassen.
Stoflim, hæfteklemmer, boremaskine, 2 møtrikker


Step 1:
Start med at klippe et stykke stof ud, som passer til kassen, men læg 2cm til i længden af hver firkant, så der er en kant, du kan bøje ind i kassen. Stoffet skal kunne passe til toppen af kassen og 3 sider. Derefter limer du det fast med tekstillim. Du vipper derefter de ekstra 2cm ind i kassen og limer fast.
Jeg har brugt klemmer til at holde det på plads indtil limen var tør.


Step 2:
Så skal der bores 4 huller i pladen, så benene kan monteres.

Step 3:
Klip derefter et stykke stof ud, som passer til pladen plus lidt ekstra, så der er nok stof til at hæfte på bagsiden af træpladen.
Hæft derefter med en hæfteklemmer stoffet fast på bagsiden 🙂


Step 4:
Sæt benene igennem hullerne, som er lavet i pladen. Jeg klippede lige hul i stoffet, så benene kunne komme igennem.
Sæt derefter 4 møtrikker fast.

Step 5:
Lim derefter hele kassen på træpladen og vær opmærksom på at hjørnene, hvor møtrikkerne sidder bliver presset ned over dem, så kassen sidder helt fast.
Lad limen tørre godt igennem 🙂

Jeg valgte at sy en lille madras af det samme stof med lidt fyld i. Det er egentlig bare en flad pude, men du kan også ligge et tæppe eller andet deri.
Er den ikke bare cute :)? Det er da alligevel en kæledyrs seng, som man gerne vil have stående fremme 🙂
Du kan forresten finde alle de andre IKEA HACKS her 👇🏻IKEA hack#1, IKEA hack#2, IKEA hack#3, IKEA hack#4 , IKEA hack#5, IKEA HACK#6 , IKEA HACK #7 , IKEA HACK #8 , IKEA HACK #9 og IKEA HACK #10



Følg med på:
One Comment
Sophie Sukhi
Jeg elsker den seng! Jeg giver dig helt ret med at det kan være svært at finde en flot kæledyrsseng. Tak for inspiration 🙂