
DIY Påskeæg
Påske nærmer sig og det er endnu en undskyldning, for at gå i kreahjørnet og lave noget personligt lækkert påskepynt. Jeg har lavet de her DIY påskeæg, som emmer af forår og lysere tider, trods vejret udenfor er rimelig meget imod foråret lige nu.
Det er første gang Nicklas har påskeferie i den tid vi har været sammen (snart 7 år, ja hvor er tiden blevet af!), da han altid har arbejdet. Så jeg ser i den grad frem til en uge med påskehygge! Vi er lidt nørdede, så vi har forudbestilt det nye ps4 spil “A way out”, hvor vi sammen skal flygte fra et fængsel! Det er lidt ligesom at være med i Prison Break 😉 I kan godt høre begejstringen ikke?! Så I ved hvor, I kan finde mig og min bedre halvdel.
Jeg er ikke den største fan af gul, så jeg har valgt, at mine æg skulle holdes i lilla-nuancer, som passer bedre til resten af indretningen. De er super nemme at lave og elsker at pynte op med personlige ting 🙂 Det gør bare noget helt specielt.
Du skal bruge:
Plastik æg, jeg købte mine i Føtex til 15kr.
Limlak
Servietter
Pensel

1. Start med at klippe det stykke ud af servietten, som du ønsker på ægget 🙂

2. Pensel lim på ægget, hvor du vil have serviet-udklippet til at sidde.

3. Læg serviet-udklippet på og pensel med limlak ovenpå. Lad æggene tørre. Jeg har skiftet den originale snor ud med et stykke tynd silkebånd i stedet.




Følg med på:
2 Comments
Sofie - Sukhi
Hvor er de fine – og så passer de perfekt ind i farvesammensætningen i rummet!
MY HOME MY PLAYGROUND
Hej Sofie
Tusind tak for de søde ord 🙂