
DIY – Hængepotter i messing ringe
Jeg manglede lidt pynt til mit “nye” soveværelse. Hvis I endnu ikke har set billederne fra min lille soveværelses makeover, så kan I se det lige her, det er blevet så hyggeligt :)!
Der skulle hænge noget ned fra loftet, så man rigtig kunne fornemme den “ramme”, som jeg havde malet med den smukke lilla farve. Jeg har ikke rigtigt kunne finde noget som passede i størrelse, som jeg også kunne lide. Så jeg fandt på disse hængepotter omringet af metalringe.
Jeg har både lavet en med én metalring og en med to metalringe omkring sig. De er faktisk ret nemme at lave og hvis man ikke er til det guldlook, så kan man snildt male dem mat sorte 🙂
Det er egentlig et IKEA hack, men nu får I det som et indlæg udenfor den serie. De har kostet ca. 40kr pr. stk at lave.
Du skal bruge:
1 potte i zink (min er købt i IKEA)
En metalring
Smykkeringe
Smykkekæde
Guld spraymaling
Borremaskine, tang, metalbor og en tusch


STEP 1:
Start med at bore 2 huller overfør hinanden i zink potten. Her brugte jeg et lille metalbor.


STEP 2:
Montér en af de store ringe i hvert af de nye huller og ringen.

STEP 3:
Klip to lige store stykker kæder, som passer med at potten kan hænge inden i ringen uden at den rammer bunden. Sæt derefter kæderne fast i de 3 ringe.


STEP 4:
Spraymal hele ophænget guld. Jeg har købt min maling i Biltema og den fungerer fint. Lad dem tørre helt inden du begynder at plante i dem 🙂
Jeg har valgt at bruge en helt tynd guldkæde til ophæng af urtepotterne, men du kan også bruge snor, fiskesnøre eller andet. Jeg kan bare godt lide at det hele er messingfarvet 🙂
Så er de færdige, jeg har valgt at plante to hængeplanter, så de kommer til at vokser udover potten, tror det bliver så fint 🙂




Følg med på:
3 Comments
Lærke
De er da så fine. Hvor er ringe og smykkekæder købt?
MY HOME MY PLAYGROUND
Hej Lærke
Tusind tak 🙂 Du kan købe ringene i Søstrene Grene og mener også de har smykkerkæder, ellers har andre hobbybutikker ihvertfald 🙂
Lærke
Super tak for svar må i søsternegrene.