
DIY GAVEIDÈ – Smuk flower box
Så er jeg klar med denne fine DIY, som jeg har teaset lidt med på min insta storty.
Jeg har før lavet forskellige gaveidéer, blandt andet den populære DIY pengerose, men den her lille gaveidé skiller sig lidt ud, fordi det er et alternativ til den klassiske buket blomster. De smukke flower boxes har længe floreret på de sociale medier og er simpelthen så smukke. Så nu har jeg forsøgt at gøre kunsten efter i en budgetvenlig udgave.
Du kan selvfølgelig også lave en til dig selv som pynt, de er så fine at have stående! De kan også laves i en meget større æske, hvor der kan være flere bundter roser i 🙂 Du kan også bruge kunstige roser, hvis den skal kunne holde længe. Jeg synes ofte jeg gentager mig selv, men den er DIY er altså også ret nem. Her er min opskrift til din egen DIY flower box:
DU SKAL BRUGE:
En rund æske (min er købt i Søstrene Grene)
Et bundt roser
Oasis
En frysepose
En kniv
1. Sæt fryseposen i æsken og fyld den derefter med oasis.
2. Vand oasis’en og klip derefter roserne til og stik dem ned i oasis’en. Fyld hele æsken med roserne.
3. Som prikken over i’et, så kan man sætte et fint silkebånd omkring.


Den er nu klar til at glæde en du har kær :)!


Følg med på: