GUIDE: LAV EN BILLEDVÆG

Annonce for BGA Nordic

Find disse 3 smukke plakater her: 1. Rose Plant // 2. Ice cold lady //3. Rosemary bouquet

Jeg er tilbage på bloggen igen! Mit afsluttende eksamensprojekt er sendt afsted og nu er det bare at vente på evalueringen.  Det er så skønt at være igang med at blogge igen og starter lige ud med denne lille guide.

Billedvægge går aldrig rigtig af mode, fordi man kan lave dem på 100 forskellige måder med rene plakater eller kombineret med kunst. Jeg ser jævnligt, at der er efterspørgsel på nogle ‘retningslinjer’ til at få lavet den perfekte billevæg. Der er selvfølgelig hverken rigtigt eller forkert, når det kommer til indretning, så længe man selv har det godt i sit hjem. Men det kan godt være ret uoverskueligt at komme igang med og derfor har jeg lavet denne lille guide med 5 bud på opsætning af billedvægge , som giver en billedvæg der skaber ro for øjet. Der er både foreslag til den lille billedvæg og den helt store.

Jeg håber det kan give lidt inspiration til dig, som står overfor for projekt ‘billedvæg’.

 

OPSTART

Start med at ligge alle dine plakater ud på gulvet og vælg evt. en af de nedenstående 5 opstillinger. Sørg for at de mørkere plakater ikke alle er i samme side, men er lige lidt fordelt. Flyt rundt indtil du opnår et tilfredsstillende resultatet.

AFSTANDE

Sæt rammerne op med samme afstand både lodret og vandret. Det giver et roligt og ensartet udtryk. Hvis din billedvæg skal hænge over et møbel, er der en fingerregel, som er god at følge. Det er nemlig bedst at afstanden fra toppen af det pågældende møbel og op til bunden af den nederste ramme er mellem 15-20 cm.

Hvis der derimod ikke er et møbel, er det en god ide at afstanden fra gulvet op til midten af den nederste ramme er mellem 145-152 cm.

 

RAMMER

Hvis du vil have et roligt udtryk, så vælg maks to forskellige slags rammer i samme farve . Hvis du derimod ønsker et vildere og knap så minimalisktisk udtryk, så lad alle rammerne være forskellige både i farver og rammetykkelse. Bland gerne gamle genbrugsrammer med helt nye.

 

FARVER

Lad gerne nogle af farverne på plakaterne gå igen, for at skabe en rød tråd i billedvæggen. For at illustrere hvad jeg mener, har jeg lavet en billedvæg ovenfor med 3 lækre plakater fra BGA Nordic. De 3 plakater har  alle sarte baggrundsfarver og derudover går den grønne farve igen på alle plakaterne på de forskellige blomster. Det skaber en rolig og sammenhængende opstilling. Du kan også vælge at gå helt sort/hvid på alle plakaterne og vælge farverige rammer.

Her under kan du se mine 5 bud på opstillinger, som giver et harmonisk udtryk.

 

FORSLAG 1:

 

 

FORSLAG 2:

 

FORSLAG 3:
FORSLAG 4:
FORSLAG 5:


Følg med på:

Instagram

Youtube

Facebook

Følg MYHOMEMYPLAYGROUND


 

2 Comments

  • Anne-Berit Pedersen

    Tak dit meget inspirende og brugbare indlæg med maling af PH5 lampe, jeg har fulgt det til punkt og prikke, nu sidder jeg med de sidst rør der skal sidde i den lille røde skål, jeg kan desværre ikke få alle tre arme i , kun hvis jeg undlader et`af rørene og herved opstår der en skævhed som ganske vist er lille men ikke tilfredsstillende, har du et godt råd til hvordan man får sat alle arme i med rør på !?
    mvh Anne-Berit

    • MY HOME MY PLAYGROUND

      Hej Anne-Berit 🙂
      Tusind tak! Ja det trin kan godt drille lidt, jeg vil forslå at være to, så den ene holder armene på plads og den anden får rørene på. Det gjorde vi nemlig og det fungerede.
      Held og lykke med projektet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *