DIY – Robotter i træ

Inderholder affiliate links.

Jeg har altid været ret fascineret af lækre ting lavet i træ og ville så gerne prøve at lave noget selv, så jeg fandt på at lave disse nuttede robotter i træ. Jeg synes selv, at de blev vildt fine, selvom mine kundskaber inden for træarbejde er meget begrænset. Meeeeen jeg opdagede selvfølgelig, (efter jeg havde brugt en hel dag, i 3 forskellige byggemarkeder, på at finde et stykke træ med den rigtige tykkelse og derefter 2 dage med savning, nedslipning og en del raserianfald), at man simpelthen kan købe færdige klodser til netop dette formål… Jeg har ikke så meget at sige til den sag, andet end at det bliver meget nemmere for jer læsere, at lave dem i det mindste! For jeg ærger mig slet ikke herhjemme…nope!

NÅ, men du kan købe delene til robotterne lige her. Lædersnor kan købes lige her.

Jeg valgte at lave mine robotter med drejbar hals, men du kan også bare lime et lille stykke træ på som hals, jeg synes bare, at det var lidt fedt at de kunne dreje hovedet. Jeg beklager, at lyset er meget forskelligt på billederne, men jeg lavede robotterne i pauserne fra min køkken makeover,(som jeg glæææder mig så meget til at vise jer) så billederne blev taget i meget forskelligt lys, men har forsøgt at udbedre det så meget som muligt! Håber i kan bære over med det.

1. For at lave disse skønne robotter, skal du bruge følgende: 2 store klodser, mine er 6x6cm, 4 mindre klodser, her var mine 3x3cm, gummi eller lædersnor (jeg brugte gummisnor), kontaktlim, 2 indslagsmøtrikker og en lille gevindstang (jeg brugte de mindste indslagsmøtrikker og den mindste gevindstang, som de havde i byggemarkedet).

r1
r7

2. Start med at markere, hvor der skal bores huller. Du skal lave huller i alle klodserne i midten, på de 4 små skal hullet gå helt igennem og på de store skal du kun bore cirka 2 centimeter ned, da det her halsen skal være (Hvis du ikke vil lave drejbar hals, så skal du ikke lave huller i midten af de store). På den ene store klods skal du også bore to huller i siden, hvor armene og benene skal være. Husk at bruge et træbor, jeg brugte 4 mm.

r3

3. Hammer de to indslagsmøtrikker fast i de to store klodser og sav et 5 cm stykke af gevindstangen af med en nedstryger. Skru nu genvindstangen fast i de to indslagsmønter. Nu har du samlet kroppen og hovedet.

15052119_1448503421829925_103111319_o
r2

4. Sæt nu benene på. Det gør du ved, at trække snor igennem hullet på en af de små klodser, bind en knude og derefter trække snoren igennem kroppen. Træk så snoren igennem endnu en lille klods og afslut med at binde en knude. Gør det samme med armene.

r8
r10
r5

5. Nu skal der laves øjne, det gør du ved at bore lidt ned i klodsen med et træbor, jeg brugte 8mm. Men du kan også bruge skruer, søm eller plastikøjne, det er helt op til dig.

r4

6. Lim nu en lille stump af snor på som mund. Jeg valgte at sætte et lille stykke fra en rundstok på toppen af robottens hoved, men det er absolut ikke nødvendigt.

15033930_1448676075145993_1213396535_o

Nu er du færdig og kan nyde dine skønne lille robot i træ. Jeg valgte at lave en lillebror til min robot, da jeg gerne ville have et par. De er simpelthen så søde og er en perfekt julegaveidé!hejehje

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *