GRATIS MORS DAGS PLAKAT!

Nu nærmer mors dag sig og hvis I lige som jeg, har en mor, som aldrig ønsker sig noget og ejer alt hvad hjertet kan begærer… så er I helt sikkert i samme situation år efter år! Hvad dælen skal man give en mor som har alt og ønsker sig intet? Det er altid lidt af et projekt herhjemme at finde på en gave, som ikke altid er en dårlig gentagelse 🙄

Så hvis I er i samme situation, så frygt ej! Jeg har simpelthen været en tur på det elektroniske tegnebræt og fremtryllet en enkel, men virkelig sød mors dags plakat. Jeg er hverken grafiker eller specielt kendt i den grafiske design verden, men jeg har alligevel formået at lave denne (hurra for youtube og tålmodighed 🙈).

Det bedste af det hele er, at du kan printe denne her mors dags plakat helt GRATIS, sætte den i en ramme og overraske din mor 😉 Nemmere bliver det ikke og du kan nu med god samvittighed udskyde gavestressen til næste år! 🙌🏻

Du kan printe den kvit og frit lige her: plakat

PS. Har I set, at I også kan printe en gratis madplan og to-do liste? 😉

PRINT SELV TO-DO-LISTE

Indeholder affiliate links.

Hold nu helt ferie !(ja bare man kunne) I tog godt imod min “Print selv madplan”, som I kan hente her, hvis I endnu ikke har anskaffet jer et eksemplar. Jeg var helt overvældet over den store interesse, det var så fantastisk! Det er lidt sjovt, at se sin madplan florere i diverse FB-grupper og på instagram, så bliver man lidt stolt! (Jo det må man gerne!)

MEN flere af jer efterspurgte en to-do-liste og jeg kan jo ikke dy mig, så jeg har selvfølgelig lavet en til jer 😉 Jeg er selv den type, som helst skal skrive alting ned, ellers går det bare og fylder i mit lille hovede hele dagen. Så jeg skal nok få brugt rigtig meget, det er jeg slet ikke i tvivl om. Denne to-do-liste ser bare lidt bedre ud end en halvkrøllet blok, hvor man har kradset det vigtigste ned på (og som sikker hælder vand udover).

Jeg har sat min to-do-liste i ramme (kan evt. købes her), så jeg hele tiden kan fjerne færdiggjorte opgaver og tilføje nye. Jeg har bare brugt en helt normal whiteboard marker (kan evt. købes her) til at skrive med 🙂

Du kan kvit og frit hente to-do-listen her: to-do-liste

 

 

PRINT SELV MADPLAN

Jeg håber I alle har haft en god jul! Jeg har været lidt stille den sidste uges tid, fordi jeg har ligget rigtig syg. Er først begyndt at spise igen her de sidste par dage, har simpelthen haft hele turen med opkast, søvnbesvær, influenzasymptomer og hvad er ellers følger med. MEN nu begynder jeg heldigvis at få det lidt bedre, dog er jeg på ingen måde på toppen endnu, men nu skulle I ikke snydes for flere indlæg.

Nu nærmer vi os snart Januar, hvilket for mange betyder en fornyet sund livsstil, eller bare genoptagelse af sin gamle sunde livstil efter alt for meget julemaaad! Jeg kan heldigvis ikke så godt lide hverken julemad eller juleslik (Ja, jeg ved godt I rynker på næsen nu, tihi), men det er bare ikke lige mig. Jeg er mest til det lidt fedtfattige spicy mad, så jeg kommer nemt igennem december uden at overspise, men så har jeg så mange andre laster…

Meeen sund livstil betyder planlægning og strukturering. Det kræver, at man sætter sig en gang om ugen og laver en madplan, handler det hele ind på en gang og derefter er det altså så meget nemmere, at spise sundt, når det hele ligger lige ude i køleskabet og er klar til tilberedning. Der hvor jeg tit falder i, er når jeg ikke har lavet madplan og handlet ind på forhånd, og er hammer træt og ikke rigtig magter til først at finde ud af hvad vi skal have, derefter finde ud af hvad der skal handles ind, handle ind og lave mad( jeg bliver helt træt af bare at skrive det, Zzz). Så derfor forsøger jeg altid at lave madplan, det er også bare meget billigere!

Så derfor har jeg lavet denne lækre stilrene madplan, som du kvit og frit kan printe ud. Jeg bruger et clipboard til at fastgøre madplanen, da jeg synes, at de er så lækre at se på. Du kan hente madplanen lige her: madplan

    Newer posts