GUIDE: Mal en Verner Panton Flowerpot

Velkommen til min egen lille guide til hvordan du maler en Verner Panton Flowerpot lampe. De er super populære de små lækre Flowerpots og det forstår man jo godt. Jeg elsker jo lyserød og blommefarvet og da man ikke lige kan opkøbe lamperne i de farver, selvom der er et hav af farver, så må man jo ty til andre metoder 😉

Jeg har opstøvet en lidt ældre pink, som i skrigende pink, Flowerpot med nogle ridser hist og her og en bette bule. Så derfor erhvervede jeg den virkelig billigt, nemlig til 300kr! Et jysk kup efter mit hjerte.

Resultatet er, efter min mening, blevet fantastisk og jeg elsker virkelig min “nye” lampe. Det er vildt så meget en dåse spraymaling kan gøre.

Jeg har både malet en Arne Jacobsen Syverstol, en Myrestol og  en gammel PH5 lampe herinde på bloggen, så nu er der en lampe mere til samlingen 😉

Herunder er der en slavisk guide til hvordan du skiller, maler og samler lampen.

Du kan købe spraymaling lige HER

STEP 1

Start med at fjerne den lille skål fra jernbøjlerne, det gør du bare med hænderne, der er ingen skruer. Derefter skruer du på cylinderen på toppen, så den løsner sig.

ec54d562-7742-4bfe-aba7-491ef253c602

Nu er lampen løs og du kan tage alle delene fra hinanden.

b5453fa4-177d-4961-9d2e-3d361925195e
STEP 2:

Nu skal lampen males, men først ridser jeg lige lampen op med sandpapir. Jeg har brugt 180, men du kan sagtens bruge finere, bare ikke grovere. Du skal bare matere overfladen, så den er klar til at kunne binde malingen.

Derefter skal der malertape på hele indersiden og husk over det lille hul i toppen! Ellers kommer der maling igennem, når du sprayer.

832c73e6-a71a-4bf1-9e22-05dd205b1b76
STEP 3:

Når den er færdig sprayet, skal malertapen af og derefter skal lampen gennemtørrer i 24 timer inden du begynder at samle den.

Saml den ved først at trække ledningen med fatning igennem. Sæt derefter ringen og cylinderen ned over ledningen oppefra og stram cylinderen, så den hæfter fast. Sæt derefter den lille skærm på.

e1b6dc48-bb64-4a9e-b6f3-3baf3b642318

Tadaaa! Den er da mega lækker, er så glad for farven og elsker at den er blevet fin mat :)!

f61370e6-4941-4e74-a3c6-d35e19c51d48

Følg med på:

Instagram

Facebook

Følg MYHOMEMYPLAYGROUND


15 Comments

  • Ida

    Hej. Hvor har du købt den fine farve så den er blevet mat? Jeg kan kun finde blank,s å jeg blev skuffet da jeg malede min sidste år. Nu vil jeg da forsøge en gang til.

  • Karina

    Hvor fedt – og jeg elsker lige præcis den lampe. Har en i hvid, meeeen mon ikke jeg kunne bruge nogle flere i andre farver, når jeg på et tidspunkt flytter til noget større? Det er jeg overbevist om.

    Tak for trin for trin guide! 🙂

  • Stine

    Hej. Så flot og god ide at male flowerpot lampe. Jeg har en hvid som jeg havde tænkt skulle sælges, men nu har jeg mod på at male den. Hvilket mærke maling bruger du?

  • Mathilde

    hvordan adskilte du den? jeg sidder selv og forsøger at skrue toppen løs… men cylinderen rykker sig ikke en milemeter..

    • MY HOME MY PLAYGROUND

      Hej Mathilde. Jeg brugte bare en tang 🙂 Nu er det langtid siden jeg skilte den af, skal man måske holde igen med fatningen indeni?

  • Lisbeth

    Hej
    Jeg har en falmet flower pot bordlampe, som jeg også godt kunne tænke mig at shine up, men jeg er lidt “bekymret” for løbere på stangen. Har du erfaring/fif til, hvordan jeg får den sprayet jævnt?

    Pft for svar
    Lisbeth

  • ulrik

    Den er super fin den mørke blommefarve. Jeg har et par flower pots jeg gerne vil male i samme farve.. Jeg bliver bare i tvivl om farven. Montana Gold serien har en farve der hedder “Strawberry” men den ser helt lyserød ud. Montana 94 serien har slet ikke nogen farve der hedder “Strawberry”. Er du sikker på at det var “Strawberry”, som var blommefarvet?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *