INTERIØR LAGERSALG 2018

DIY – STILREN VELOUR SENGEGAVL

Hva’ Nadja, har du ikke allerede en DIY sengegavl?! Jo det har jeg nemlig og er stadig hammer glad for den 🙂  Meen så var der lige en af mine bedste veninder, som faldt pladask for den, så hun satte mig på opgaven at lave en til hende også. Hendes eneste krav til sengegavlen var, at den skulle være blå, ellers havde jeg helt frie hænder :)! Hendes skulle ikke indeholde kabelstyring, så den skulle hænge helt tæt til væggen, hvilket gjorde den endnu nemmere at lave end min sengegavl.

Jeg havde straks en forestilling om, at den skulle have de her lange rækker betrukket med stof. Så den tanke udlevede jeg og hold nu op, jeg synes altså den er blevet fin. Den ser jo helt vildt luksuriøs og dyr ud og den har altså kostet 500kr at lave! 🙂

Det er faktisk overraskende nemt at lave en DIY sengegavl og man skal ikke bruge særlig mange ting. Selv hvis du ikke har en hæftepistol liggende, så kan den snildt købes til 50-100kr i de fleste byggemarkeder, det er stadig meget billigere end at investere i sådan en end at købe en sengegavl i butikkerne.

 

Du skal bruge:

  • En spånplade
  • Møbelstof
  • Pladevat
  • Hæftepistol + klemmer
  • Lim (her er brugt multibond)
  • Skruetvinger

 

 

Step 1:

Få byggemarkedet til at skære pladen ud til dig, hvis du ikke selv ligger inde med en dyksav (som de fleste jo ikke lige gør, hvis ikke man har en kæreste som er værktøjs-entusiast ). Du skal have én stor plade, som passer til din seng. Den seng jeg lavede sengegavlen til målte 140cm i bredden, så jeg skar pladen 145cm, så der går lidt udover i hver side af sengen. Den har en højde på 1 meter 🙂

Herefter dividerer du breden med 6, for at finde ud af hvor brede dine baner skal være. Igen så kan du få dem til at skære det hele ud for dig i byggemarkedet, så du er fri for at døje med det :)!

 

Step 2:

Mål op og klip pladevattet ud, så det passer til dine træstykker. Jeg har lagt pladevattet 4 dobbelt, fordi det er meget tyndt 🙂

 

Step 3:

Klip derefter stoffet ud, der skal være en god kant rundt om, så der er masser af plads til at kunne hæfte stoffet på bagsiden.

 

Step 4:

Så kommer den sjoveste proces (synes jeg!), nemlig at hæfte stoffet fast. Det er super nemt, når man lige får fat i det. Det vigtigste er at gøre hjørnerne ens.

Forsæt til alle 6 er polstret 🙂

 

Step 5:

Det her step er valgfrit og kræver det rigtige udstyr, som de færreste har. Alternativet er at sætte to beslag bagpå pladen og på den måde hænge sengegavlen op 🙂

Men hvis nu du ligger inde med en dyksav, så er denne her løsning lidt kræs. Her skærer du et beslag ud af pladen, sætter beslaget fast og kan dermed hægte sengegavlen på beslaget 🙂

 

Step 6:

For at man ikke kan se træpladen under, så har jeg valgt at sætte en strimmel stof på hele vejen rundt. Det er klipset fast både foran og bagpå. Det giver en super flot helheds-effekt 🙂

 

Step 7:

Så skal de betrukne plader limes fast på den store plade. Her gav jeg pladen godt med lim, vente den om og placerede den nøjagtigt hvor den skulle være. Herefter fastgjorde jeg pladen med skruetvinger. Jeg satte dem på lidt efter lidt, da jeg ikke havde nok skruetvinger til at montere alle på en gang.

Jeg lod dem tørre 1 times tid imellem, så jeg var sikker på limet var størknet, før jeg løsnede skruetvingerne.

 

Så er den færdig! Det er altså nemt nok at lave sin egen DIY sengegavl. Overvej lige hvilken wauw-faktor den giver til et hvert rum. Den løfter lige soveværelset og giver en luksuriøs feeling :)!

 

 

 


 

Følg med på:

Instagram

Youtube

Facebook

Følg MYHOMEMYPLAYGROUND

 


1 kommentar

  • Sophie Sukhi

    Nej hvor er den fint lavet! Tusind tak for inspiration:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INTERIØR LAGERSALG 2018