Spar 28% på Royal Copenhagen og meget mere

Kan man spraymale alt?

a4547a19-518e-49b9-aa4e-6ec5051a7c70

Kan man spraymale alt? Ja næsten! Du kan spraymale de fleste overflader med et godt resultat. Nicklas kalder mig i flæng spraypaint-queen, fordi jeg spraymaler alt konstant! Som i KONSTANT. Jeg har et hel skab fyldt med spraycans i forskellige farver og jeg har altid friske presseninger i skuret til at ligge under. Jeg er altid beredt ;)!

Der er rigtig mange som ikke tør springe ud i at spraymale andre overflader end træ. Men det er altså nemmere end du tror. Så derfor har jeg lavet en guide til jer i dette indlæg til, hvordan I spraymaler forskellige overflader nemt og effektivt.

Jeg elsker hvor meget en omgang spraymaling kan ændre karakter på en genstand. Hvis jeg falder over en lysestage eller en vase og elsker formen, men hader farven, så køber jeg den og maler selv.  Tit når jeg er på lagersalg eller andet udsalg, så falder jeg over ting, som jeg virkelig gerne vil have, men ikke bryder mig om farven. Så er det altså fedt at man spare feks. 80%, fordi farven ikke lige hitter i butikken, men så selv maler den i den rigtige farve. Bare et godt tip til at spare en masse penge 🙂

Det vigtigste når du maler med spraymaling (efter min mening) for at opnå det bedste resultat, er at bruge spraydåser med lavt tryk. Det vil sige at der kommer meget lidt maling ud af gangen og derfor er det meget sværere at komme til at lave løbere og derfor så meget nemmere at styre. Derudover er det altid vigtigt at starte med at male et meget tyndt lag, nærmest støvlag, over hele genstanden. Og derefter sprayer du så i tynde lag hele tiden. Det giver et flot plan overflade.

Jeg skal lige nævne, at det er mine egne erfaringer jeg deler, bare inden der kommer en klogeåge og siger at tingene skal gøres anderledes 😉

Ubehandlet træ:

Ubehandlet træ suger utrolig meget maling, så det er altid en god ide, at prime inden du spraymaler, så du ikke bruger for meget maling.

Start altid med at vaske overfladen over med vand, da fiberne så rejser sig. Slib derefter med sandpapir, også er du klar til at prime 🙂

f425c4cf-4ac6-47df-8ef3-d16883368040

Se hele DIY’en til plantekassen her .

Andre træ overflader:

Normale træ overflader, som før er malet skal altid først slibes ned med sandpapir. Det behøver ikke være længe eller meget, men overfladen skal ridses, så den er klar til at kunne hæfte den nye maling. Jeg bruger altid korn 140, som jeg ridser overfladen let over med.

Du skal huske altid at vaske ned med grundrens, når overfladen før har været malet.

Metal:

Det er her, der altid er mange som tvivler på, om man virkelig kan male metal med spraymaling. Men det kan du sagtens, det er absolut intet problem. Du skal altid sørge for at mattere overfladen med sandpapir inden, jeg ved godt det lyder lidt barskt, bestemt hvis det er en dyrere lampe, men det skal altså nok blive pænt, så frygt ej 🙂

Jeg bruger helt fint sandpapir, som feks. korn …. Her skal du også bare sørge for stille at ridse overfladen op. Husk at vaske ned i grundrens inden maling.

Jeg har f.eks. selv malet denne PH5 lampe, som før var en slidt og lidt rusten sag 🙂

guide-mal-en-ph5-lampe1

Se hele guiden til at male en ph5 lige her.

Lakerede overflader:

Ved lakerede overflader skal der slibes en del, for lakkens overflade skal brydes helt før at den er klar til at tage imod nyt maling. Så her er det bedst at bruge en slibemus og sørge for at overfladen er godt slæbet ned.

Hvis der er maling under lakken, skal lakken helt af og malingen skal derefter også ridses op, ellers kan spraymalingen ikke hæfte ordenligt.

guide-lav-din-egen-look-alike-jubilaeums-syver-stol11

Se hele guiden til at male en syver stol her.

Glas/ porcelæn:

Her sliber jeg faktisk aldrig, jeg har erfaret at det er nemmest og pænest på porcelæn og glas bare at vaske ned i rent vand, lad tørre og spray direkte. Jeg spraymaler virkelig tit vaser og urtepotteskjuler, når jeg vil ændre udtrykket på en billig og hurtig måde i mit hjem.

Her har jeg malet (en ting ud af adskillige) denne lyngby skål, den var før grøn 🙂

diy-lav-de-fedeste-gips-haender0

Laminat:

Her hører jeg også tit skeptiske kommentarer, men det kan altså sagtens lade sig gøre. Ved laminat, er det vigtigt at slibe ligesom de fleste andre overflader, prime og derefter spraymale i tynde lag, da der ikke må komme for meget væske ned mellem samlingerne, da det giver bobler og bulede overflader.

Så hvis du har en gammel IKEA kommode, som trænger til en overhaling, så kan det sagtens lade sig gøre 🙂

 


 

Følg med på:

Instagram

Facebook

Følg MYHOMEMYPLAYGROUND


   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Spar 28% på Royal Copenhagen og meget mere