5 TIPS TIL MERE OPBEVARINGSPLADS I SOVEVÆRELSET

DIY – LÆKKER BÆNK MED OPBEVARING!

img_2394

Så opstod der endnu et behov, som butikkerne ikke kunne dække for mig. Jeg manglede nemlig en bænk ind til mit nye soveværelse. Jeg gik med den tanke om, at det skulle være et multifunktionelt møbel (da vores soveværelse er småt og jeg har en del behov 🙈), som man både ville kunne sidde komfortabelt på, som kunne bruges til opbevaring og som også kunne rumme en plante.

JA, jeg er lidt krævende, men som den independent woman jeg nu er, så sprang jeg da bare ud i, at lave en bænk selv (og ja okay, fik da lidt hjælp af min kæreste som læser til tømrer.. MEN alligevel 🙈).

Jeg er virkelig glad for resultatet og håber I kan finde lidt inspiration, der må være flere end mig, som har flere ting end kvadratmeter soveværelse 😉

 

Du skal bruge:

  • Mdf plader, jeg brugte to i str. 80x120cm
  • 3 meter lægte på 22x33mm
  • Hæfteklemmer
  • Træmaling
  • Stof
  • Pladevat
  • Boremaskine, skruer, beslag, rundsav/kapsav.

 

1. Start med at skære 5 stykker træ. 2 stykker på 80x30cm og 3 stykker på 30x30cm.

TIP: Hvis du ikke har værktøjet til det derhjemme eller lige kender en, som kan gøre det, så skærer de fleste byggemarkeder pladerne ud for småpenge. Så skal delene bare sættes sammen derhjemme 😉

img_2416

 

2. Forbor alle hullerne, så træet ikke flækker, når du skruer skruer i. Sæt alle delene sammen, så du får nedenstående kasse.

TIP: Jeg lærte lige et tip fra min tømrer-kæreste (ja det er ret praktisk at have sådan en ved hænderne 😉 ), at man kan køre baglæns rundt i hullerne med et 8mm bor, så der dannes små fordybninger. Så når du skruer skruen i, så bliver den helt sænket og plan 😉

img_2186img_2254img_2257

 

3. Lav derefter bunden, den skal være 80×30 (+tykkelsen af pladerne, mine er 12mm, så i alt 32,4cm). Forbor hullerne og skru bunden fast.

img_2262

 

4. Herefter kan du vælge at sætte færdigkøbte ben på, eller lave dit eget billige stel. Hvis du vælger at lave dit eget, som mig, skal du bruge en lang lægte, min måler 22x33mm.

Skær derefter 4 ben ud, mine er 13cm høje.Skær derefter 4 stykker ud, som passer med bunden.

Så du i alt har.

  • 4 stykker 13cm
  • 2 stykker 73,4cm
  • 2 stykker 28cm

Skru delene på kassen 🙂

img_2266img_2278img_2274

 

5. Mal derefter kassen med din ønskede farve. Imens min tørrede, lavede jeg sædet.

Her skal du skære en plade, som passer til opbevaringsrummet, som du har lavet. Klip derefter pladevat ud, så det passer med pladen evt plus 1 cm.

Klip derefter et stykke stof ud og læg det under pladevattet. Bøj stoffet op og brug hæfteklemmeren hele vejen rundt.

TIP: Hvis har lige så dårlige hæfteklemmer-skills som mig, så kan du skære en meget tynd plade og lime ovenpå, det valgte jeg at gøre, så man ikke kunne se alle de 300 klemmer, som jeg havde sat i 😉

img_2285img_2289img_2290img_2294img_2298

 

6. Når bænken er færdigmalet, så er det bare at smække et par beslag på. Derefter kan du vælge at sætte en urtepotteskjuler med en plante direkte ned i ELLER som jeg, hæfte plastik fast indvendig og derefter plante direkte i kassen. Det er helt op til dig 🙂

img_2409img_2402

 

Og så er den færdig! Din egen personlige bænk til lige det, som du mangler opbevaringsplads til 🙂 Min bliver til opbevaring af alt mit makeup, lige nu står det nemlig bare fremme i en Hay kasse, så det bliver godt at få pakket væk. Også kan Nicklas jo bruge bænken til at vente på, når jeg skal gøre mig klar 😉

img_2384img_2399img_2414

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 TIPS TIL MERE OPBEVARINGSPLADS I SOVEVÆRELSET