DIY - SMUK DRØMMEFANGER

DIY – Nemme kreative pengegaver

Nu er det for alvor konfirmationstid og de fleste ønsker sig penge i gave, hvilket er både nemt og et sikkert hit, men det er altså også lidt upersonligt at stikke folk en kuvert med penge? Jeg føler mig ihvertfald altid lidt akavet til mode, når jeg giver folk penge på den måde, fordi det virker så let.. Men det er nu engang det folk ønsker sig, så hvorfor ikke lave pengegaverne personlige, sjove og anderledes?

Jeg har fundet på 3 ideer, som maks tager 30 min. Jeg synes selv, at de er blevet ret søde og man kan jo lave dem som man lyster, f.eks. male dem i andre farver 😉 Min favorit af de 3 ideer må være “æsken med chokolade”, den er altså ret sjov og du kan jo selv skrive et andet citat eller en intern joke på æsken. Jeg håber, at I finder lidt inspiration til alle konfirmationerne 🙂

 

Idé 1:

“The box of chocolate”, hvor cute er den lige? En kæmpe æske med pengesedler som chokolade, det kan vist ikke blive meget bedre!

Alt du skal bruge er:

  • Kasse med 12 rum.
  • Silkepapir.
  • Stempelsæt med stempelpude.
  • Smalt bånd.
  • Cellofan, saks og det tape, som ikke ødelægger sedlerne

 

1. Start med at stemple låget med citatet, det er virkelig hyggeligt at lege med de stempler, det er ihvertfald ikke sidste gang, de kommer i brug 🙂

 

2. Fyld silkepapir i alle rummerne, jeg brugte 1/4 stykke silkepapir til hvert rum.

 

3. Rul en seddel, sæt tape på og pak den derefter ind i cellofan. Forsæt indtil du har tolv stykker.

Læg “chokoladen” i æsken og sæt låg på, nu har du den fineste pengegave, som med garanti falder i god jord.

 

 

Idé 2:

Fint lille klædeskab med kjoler og skjorter lavet af pengesedler, det kan da ikke blive mere fantastisk for en teenager!

Du skal bruge følgende:

  • Stor og lille papæske.
  • Kalkmaling.
  • Lim, saks, pensler, et grillspyd, tush og ståltråd

 

1. Mal begge kasser din ønskede farve, jeg lavede en lysegrå. Lad det tørre i 5min.

 

2. Tegn nu en skuffe og håndtag på den lille æske og lim den fast til den store kasse. Klip nu et grillspyd til og lim det fast indeni kassen.

 

3. Lav små bøjler af ståltråd, det er super nemt.

 

4. Fold sedlerne som små skjorter og kjoler, der findes mange videoer på youtube, dem brugte jeg selv til at folde disse. Det er faktisk meget nemmere end det ser ud, blev selv meget overrasket 🙂

Hæng nu skjorter, kjoler og ekstra bøjler ind og du har din egen lille gaderobe fyldt med tøj lavet af penge, det er da en hver teenagers drøm 😉

 

Idé 3:

En lille æske, hvor det vælter ud med en striber af sedler, fedt ikke? Jeg vil ihvertfald gerne modtage sådan en pengeæske.

Du skal bruge:

  • Mellem æske.
  • Satinbånd.
  • Kalkmaling.
  • Saks, pensler og tape, som ikke ødelægger sedlerne

 

1. Start med at male æsken med kalkmaling og lad den tørre 5min.

 

2. Lim derefter bånd på siderne, ovenpå låget og lav en sløjfe og lim den fast på toppen.

 

3. Tape nu pengesedlerne sammen. Tape derefter den ene ende til låget og den anden ende til bunden af kassen, sæt nu låg på og du er færdig! Nemmere bliver det ikke 😉

PS. det er altså ikke min behårede arm 😉

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - SMUK DRØMMEFANGER