Guide: Pift dine køkkenlåger op med folie!

DIY – Macrame vægophæng

go_fotor

Så er vi allerede kommet til anden DIY på bloggen! Denne gang har jeg lavet en DIY på de populære macrame vægophæng. De er simplethen så smukke og virkelig sjove at lave! Advarsel! De er stærkt vanedannende. Jeg er allerede ved at ransage lejligheden for flere steder, hvor man liiige kan hænge endnu et op. Jeg er ihvertfald dybt forelsket i dem og håber I synes de er lige så skønne. Lad jer ikke slå ud af, at det ser lidt indviklet ud, det er faktisk nemt at lære.

Alt du skal bruge til at lave dit ophæng er et metalrør, jeg har købt mit i Bauhaus. Du kan også bruge en rundestok eller en gren fra haven. Jeg er bare helt vild med messing for tiden, så da jeg faldt over det, skulle det bare med mig hjem. Vi var egentlig derude for at købe noget til vores nye ovn, men sådan er det at have mig med i et byggemarked, jeg slæber altid alle mulige mærkværdige ting med ud, som jeg kan se kreative projekter i!

Du skal bruge et rør, en saks og bomuldssnor eller reb. Jeg brugte dette bredde bomuldssnor fra Stof2000 i 6mm, da jeg gerne ville have mit rigtigt kraftigt. Du kan bruge alle tykkelser, så længe det er bomuldssnor. Hvis du vælger 3mm, så skal du bruge dobbelt så mange snore (altså 32 i alt) og lave dobbelt så mange rækker af “Square Knots”.

1-red

1. Start med at save dit metalrør til, mit måler 32cm. Hæng derefter dit rør op. Jeg har bare sat en snor igennem røret, bundet en knude og hængt det op på en skrue, som alligevel sad i væggen. Klip derefter 16 stykker snor af 3,7 m.

2_fotor

2. Start med at fastgøre den første snor med en “Larks Head” knude. Først finder du midten af din snor og holder op foran røret. Tag fat i loopet øverst og træk det bagom. Træk derefter de to snore igennem. Du har nu lavet din allerførste macrame knude! Forsæt med alle 16 stk.

3_fotor4_fotor5_fotor6_fotor

3. Næste knude der skal laves er en “Square Knot”, det er en af de mest anvendte knuder. Her starter du med at tage de første 4 snore. Tag fat i den første snor og lav et 4 tal. Tag fat i den sidste snor og læg den ovenpå 4 tallet. Tag den derefter bagom og en igennem 4 tallet. Stram knuden til, så den rykker op til fastgørelsen af snoren. Du har nu en halv “Square Knot”. Igen tager du de 4 første snore. Tag fat i den sidste snor og lav et 4 tal med den. Tag nu den 1. snor i rækken og læg den over 4 tallet. Træk den bagom og en i 4 tallet og stram derefter til. Den allerførste “Square Knot” er nu krereret!

Forsæt processen hele vejen over.

7_fotor8_fotor9_fotor10_fotor12_fotor13_fotor14_fotor16_fotor

4. Ved anden række springer du de første to snore over og laver i stedet “Square Knot” med  3.-6. snor. På den måde bliver de forskudt af hinanden. Lav rækken hen.

17_fotor21_fotor

5. Forsæt med at lave “Square Knots” som beskrevet i punkt 3 og 4, indtil du har 14 rækker i alt. Husk at lave hveranden række forskudt.

23_fotor24_fotor

6. Ved række nr 15, bruger du snor nummer 5-8. Så du springer en “Square Knot” ind. Mønstret skal hælde ned i et V, så du skal også springe en over til sidst i rækken.

25_fotor26_fotor

7. Forsæt med at springe en “Square Knot” over først og sidst, indtil du kun kan lave en “Square Knot” og mønstret ligner et V forneden.

28_fotor

8. Den sidste knude, som skal bruges til at færdiggøre vægophænget er “Half-Hitch”. Her tager du den yderste snor og  peger den diagonalt. Tag 2. snor og lav et U over den diagonale snor, sving derefter snoren under og igennem dit U. Stram til, gør dette to gange med samme snor. Gå derefter videre til 3. snor.

Gør dette hele rækken igennem, indtil du når midten. Du skal bruge den samme diagonale snor hele rækken igennem, det eneste der ændrer sig er snoren du laver U’et med. Husk at lave to “Half-Hitch” med hver snor.

29_fotor30_fotor31_fotor34_fotor

9. Gør det samme med modsatte side.

38_fotor40_fotor43_fotor

10. Gør det samme som i step 8, men i stedet for at stramme knuden helt op, så stram den til cirka 2cm fra de øverste knuder. Forsæt på den anden side.

44_fotorgo_fotor

11. Klip dit tæppe til forneden. Put en snor igennem messingrøret og hæng dit prægtige mesterværk op.

jjajaj

 

 

 

 

 

 

   

8 kommentarer

  • Susan O

    WOW – det skal jeg prøve! Hvor lang tid tog det dig at lave dette? Jeg køber 3,5 mm anoraksnor, det har jeg læst skulle være godt. Såtager det jo sog lige længere tid, men det er fint med mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MY HOME MY PLAYGROUND

      Hej Susan

      Ej hvor fedt, det er altså et super hyggeligt projekt. Det tog en 5 timer, vil jeg skyde på 😉

      God arbejdslyst.

      Mvh Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Romy

    This looks fantastic! 🙂
    I would like to know how many meters “snor” you used in total?
    Thank you!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej laver du ikke indledende 16 knuder her? Ellers har jeg misforstået

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • NadjaDaher

      Hej Henriette, jo jeg gør så, det er mig, som er skrevet forkert. Tak fordi du opdagede det og god fornøjelse 🙂 Mvh Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak, for en virkelig fin guide – Det vil jeg kaste mig ud i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • NadjaDaher

      Tusind tak for de søde ord! Jeg er så glad for, at du kunne bruge min guide 🙂 Mvh Nadja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: Pift dine køkkenlåger op med folie!